Coastal
Coastal-roning - en ny og spændende sportsgren
Hvis du elsker at have vind i håret og lege i bølgerne eller bare nyde en rolig tur på vandet, så er Coastal-roning noget for dig.
Thisted Ro- og Kajakklub råder over flere Coastal-både, som er velegnet til at ro både på havet og Limfjorden. Bådene har et åbent dæk, der gør, at vand der kommer ind i båden, let kan komme ud igen. Det giver de optimale forudsætninger for at ro ud og nyde Thys unikke natur fra vandsiden.
Både unge og gamle kan ro i Coastal-både. Det eneste man behøver er sportstøj og træningssko der kan tåle at blive våde - redningsvest låner du i klubben.
Klubben har en bådvogn, så der er mulighed for at tage på tur for at ro i andre farvande
Klubben tilbyder et kursus i Coastal-roning, hvor grundlæggende elementer omkring håndtering af Coastal-båd læres.
På kurset lærer man:
- Hvordan en Coastal-båd manøvreres i forskellig slags vejr
- Korrekt ro-tag så kroppen bliver mindst belastet.
- Sikkerhed: Hvordan man redder sig op i en etter, toer og firer coastal-båd.
Undervejs er der også teoriundervisning, som vil forgå på land. Her lærer man om søfartsregler og hvordan man indstiller en robåd.
Når man er færdig med kurset får man et styrmandsbevis C.
Der er endnu ikke planlagt kursus for foråret.
Spørgsmål vedrørende kurset kan stilles til coastal-udvalget på coastal@trkk.dk
Instruktører og kontaktpersoner
Poul Daniel, mobil: 28 68 32 22
Henning, mobil: 93 99 98 84