Ungdom
Thisted Ro- og Kajakklub tilbyder Ungdoms ROning (URO) for unge i alderen 10 til ca. 18 år.
Vi mødes i klubben hver mandag i sommerhalvåret (ca 1. maj til oktober (uge 41)) kl. 17.30 og til ca. 20.15. Hver URO -aften afsluttes med hygge i klubhuset ofte med varm kakao og kage/frugt.
Til URO kan man prøve kræfter med kajak, SUP samt baglænsroning (inrigger, Edon-både, Coastal-både og scullere).
Vi lægger stor vægt på, at alle kan være med, uanset hvilket niveau man er på, og alle får mulighed for at prøve kræfter med de forskellige bådtyper. Målet er først og fremmest, at det skal være sjovt at ro.
Vi er flere voksne som tager os af holdet, da det er vigtigt at sikkerheden på vandet er i top. Det er et sikkerhedsmæssigt krav, at alle unge til og med 12 år skal kunne svømme 350 m og de ældre skal kunne klare 600 meter.
For at du får den bedst mulige oplevelse, er det vigtigt at have tøj på som du kan holde varmen i, derfor anbefaler vi, at du har en våddragt på evt. med skiundertøj under samt meget gerne vådsko/neoprensko, da det er vigtigt at holde fødderne varme. En vindtæt jakke, regnjakke) hue og handsker er også godt. Når det bliver varmere i vejret, er det tilstrækkeligt med almindeligt sportstøj, dog ikke bomuld da det bliver koldt når det er vådt og tager lang tid om at blive tørt.
Klubben stiller sikkerhedsudstyr i form af redningsveste mm til rådighed.
I vinterhalvåret bestræber vi os på at lave nogle forskellige aktiviteter med URO’erne, som dog meste foregår på land.
Vi har få regler:
- Man taler pænt til hinanden
- Man hjælper hinanden og har respekt for den enkelte
- Alle hjælper med at rydde op efter træningsaftenen
- Man afleverer sin telefon, som låses inde, inden man går på vandet.
Sæsonen starter med et infomøde (april/maj) og fortsætter frem til næste års infomøde.
Kontingentet for hele året er 400,- som betales via klubbens hjemmeside.
Man kan prøve Ungdoms Roning i alt 3 gange inden indmelding. Nye roere kan møde op den første mandag i hver måned.
Årsplan 2024-25:
Datoer kommer senere for:
”Ud i det blå” -tur
Julehygge
Vinteraktivitet
Følg med på Facebook
Instruktører og kontaktpersoner
Betina, mobil: 22 33 20 70